December 2009, udstillingen ”Det sidste tal i alfabetet”, BIØ:  

 

Interview med billedkunstneren Lise Juhl.

 

Hvordan har titlen inspireret dig til dine billeder?

 

- Det første jeg tænkte, var, at alfabetet er for bogstaver – ikke for tal, de er bogstavelig talt ”udenfor nummer” og må finde deres plads i en talrække. Det vil altså sige, at titlen handler om noget, der ikke passer ind i konteksten, i omgivelserne, eller om noget, som ikke findes her.

 

- Hvilket får mig videre til sætningen ”Tænk på et tal”, der plejer at danne optakt til tryllekunst, tricks og det hokus-pokus, vi f.eks. møder i cirkus.

 

- Et klassisk trick i trylleriets verden er, når tryllekunstneren på magisk vis hiver kaniner op af hatten.

 

- Hvilket også bringer mig videre ind i kaninernes verden. De spiller en vigtig rolle i mange klassiske fortællinger – især i børnehøjde, f.eks. ”Kaninbjerget”, ”Alice i eventyrland” og i ”Peter Plys”.

 

- I voksenverdenen optræder kaninen også - med forskellige symbolske betydninger.

 

Hvad håber du, beskueren får ud af at se på dine billeder?

 

- Jeg håber, at den, der ser på mine billeder, får en god eller sjov oplevelse, at der sættes tanker i gang, at fantasien tager over, og historier starter op, at mine billeder kan inspirere til et eller andet.

 

 

Spørgejørgen, 29.11.09

 

 

 

Trylleri.

 

Kom nærmere mine damer og herrer

kom indenfor i teltet

 

vi har mange spændende oplevelser til Dem i aften

vi kan trylle kaniner op af hatten

duer ud af ærmerne

og mus op i damernes skørter

vi får Deres ur til at forsvinde

Deres lommetørklæde til at skifte farve

og vi giver Deres penge ben at gå på

tro mig

vi saver damer over

og sætter dem sammen igen

alt efter Deres ønske, min herre

vi sætter Deres liv i et overnaturligt lys

vi viser Dem det, der ikke findes

alt imens De, min herre

giver mig det, De har

så alt går lige op

 

det eneste ærlige her

er den ægte Juhl

så ærlig talt

 hyg Dem, mor Dem – eller tiden er spildt

og pengene er tabt

 

 

 

 

Oktober 2009, udstillingen ”Paradis i nå-højde”, BIØ:

interview med kunstneren

 

Hvordan har titlen Paradis i nå-højde inspireret dig til dine billeder ?

 

…Det første jeg tænker på, er når små børn i supermarked bliver fristet af slikposer placeret lige i deres nå-højde – slik som symbol på deres paradis – himmelsk og for det meste forbudt…

 

Senere i menneskers liv får ”paradiset” et andet indhold – men er måske stadig lidt forbudt, hvilket jo ofte forhøjer værdien – gør det mere eftertragtet, som Adam og Eva i paradiset der MÅ spise af det forbudte æble.

På mit første billede har jeg fremstillet paradiset som en parafrase over Manets ”Frokost i det grønne” – den glade livsnydelse, men omgivet af farer, der lurer alle vegne udenom.

 

Det truende, farlige er også vores klimaforandringer, der bringer død eller i hvert fald i første omgang forvirring og ubalance i landskaberne og dyrelivet. Her på mine billeder er det symboliseret af de skovbrande, der er ved at rydde skovene og jage dyrene væk fra deres hidtidige miljø – helt konkret lurende farer.

 

Paradiset ser jeg også i det helt almindelige liv med det hverdagsliv, der giver de daglige glæder, når mennesker har kontakt med hinanden f.eks. Men på mine billeder prøver jeg også at gengive den situation, at mennesker i deres liv i nuet måske ikke i tide opdager, at der skal tænkes fremadrettet, så ikke de blot fester i nuet, mens Titanic synker…

 

Er dine billeder politiske ?

 

…Jeg tænker ikke politisk, når jeg maler, men idet jeg gengiver, hvad jeg tænker og føler, kan det vel ikke undgå at blive det alligevel. Intet er vel upolitisk, end ikke det, der bevidst prøver at undgå at være det.

 

Hvad håber du, beskueren får ud af at se på dine billeder ?

 

…Jeg håber, at den, der ser på mine billeder, får en god oplevelse, at der sættes tanker i gang, at de kan inspirere til et eller andet.

 

Spørgejørgen, 4.10.09

 

 

 

Maj 2009, udstillingen "Jeg lå som en død i dine arme", BIØ:

　

Kærlighed 　

　

Husker du den vinter på landet

vi var nyforelskede blandt andet

horisonten var grå

og pengene små

menuen stod på kærlighed og kildevand

men du var mine drømmes supermand

så selv om dagligdagen var lidt sej

så var livet med dig en leg

når jeg lå som en død i dine arme

for dér var elektrisk lys og varme.

　

Had

　　

Jeg lå som en død i dine arme

helt hypnotiseret af din charme

men du var grådig

og egenrådig

du skaffede dig ekstra lir

med en masse andre pi´r

da jeg opdaged’ det en skønne dag

gav jeg dig ikke blot det glatte lag

du fik også smagt knivens charme

indtil du lå død i mine arme

 

　

Uskyld

　

Vi var teenagere til skolefest

jeg havde bragt dig med som gæst

det var uskyldens tid

der var fokus på flid

næsten ingen syndige drømme

vil jeg i hvert fald ikke indrømme

men på vej ned ad trappen lyset gik

engle faldt og over mig fik

jeg din overvældende charme

til jeg lå som en død i dine arme

 

 

Manifest 1. maj 2009

 

“Jeg lå som en død i dine arme”

sådan lød det fra undertegnede sild til en glubsk fisker,

før jeg sprang fra ham og ud på dybt vand som ordfører og taler.

 

 

Kammerater - kære kolleger - ærede fiskefæller !

I denne betrængte stund,

hvor alle står i kø for at komme til fadet,

som sild i en tønde

eller sardiner på dåse

kan det ikke understreges nok

at vi må svømme i flok - side ved side

hvis vi skal undgå at blive offer for

sultens klamme hånd,

menneskets grådighed.

Vi må tage sagen under egne finner

vi må skærpe vores tænder så vi kan bide nettet over

før det strammes om os.

Vi må vende menneskets fokus

fra fisk og fiskekvoter,

fiskemenuer og sund Omega 3-fiskeolie

til røde bøffer, flæskesteg og kyllingesalat.

Kort sagt: Vi må få mennesket til at glemme alt om

kogalskab, svine- og fugleinfluenza,

evt. må vi få et samarbejde med vore slægtninge

piratfiskene, hajerne og de elektriske ål, som uden tvivl

vil stille deres ekspertise til rådighed for sagen -

for ARTEN - eller the art som man siger…

Lad os ikke tvivle på vores evner og magt

men lad os stå sammen i stime og gispe: Yes we can… (silden)

 

 

April 2009, udstillingen "Hentehår i alle aldre", BIØ:

 

Lørdag aften

hente hår

låne fjer

se mig

hver dag

hente vand

hente liv

bære børn

bære skæbne

　

Vi lærte det allerede i skolen

du kan ikke plukke hårene af en skaldet

og når man ikke kan

trække stort fra småt

så må man låne

men helst ikke pynte sig

med lånte fjer

og en fjer kan hurtigt blive til 5 høns osv

siden er det blevet i orden

at låne hvor man kan

at hente hvad man mangler

og hellere en kat i hånden end 10  på taget osv

eller hvordan var det nu…

således tænkte manden inspireret

af sit kæledyr

med den bløde pels

mens han glædede sig til sin nye toupé…

 

Slå antennerne ud

hente på nettet

fra det indre eller ydre rum

Lys - og der blev lys

laserstrålelys

radiobølger

historier

skabelsesmyter

for ikke at tale om dækhistorier

hentehår

trøst

eller tryghed?

 

I begyndelsen var ordet

eller hvad ?

 

"Fra fisk til dinosaurer" - en anden skabelsesberetning

　

Man regner med, at livet opstod i havet. Siden blev landjorden koloniseret af planter og hvirvelløse dyr. Fødderne udviklede sig antagelig fra finnerne af en gruppe fisk, der kaldes rhipidister for omkring 370 millioner år siden. Sideløbende med udviklingen af lemmer og fødder kom evnen til at trække vejret. Var en fisk dengang i stand til at flygte fra en udtørret sø til et andet vandhul ved at gylpe luft i sig undervejs, kunne den overleve og efterlade afkom med samme evne. Således udviklede disse fisk sig for ca. 300 millioner år siden til de første landhvirveldyr: Padderne.Udviklingen fortsatte ad naturens egne veje og vildveje til de nok mest kendte forhistoriske krybdyr: Dinosaurerne.

Både dinosaurer og pattedyr og nulevende krybdyr stammer fra nogle krybdyr, der kaldes diapsider. De første diapsider, der levede for mere end 300 millioner år siden, lignede firben. Senere blev de en del større. For omkring 250 millioner år siden havde diapsiderne udviklet sig til nogle dyr, vi kalder archosaurer. De lignede dinosaurer ret meget, men havde ben ud til siden ligesom krokodiller har. I tidens løb udviklede archosaurerne sig i flere retninger til dinosaurer, krokodiller, slanger og firben - og senest: Mennesket.

 

Hentet på nettet og under hårrødderne.

 

 

Marts 2009, udstillingen "højtidelige sidespring", BIØ:

 

Helligt moderskab

født til

fanget af

hyp, hyp, hvor det går

spis mig -

se mig -

hvad penge dog kan gøre !

Oh, at føde i vand

Hov

hvad skete der ?

Uha

hvordan slipper jeg væk ?

Tag mig

som jeg er - med et smil

Jeg kan næsten

gå på vandet

...

plask !